Carsten Jensen

  1. Om Carsten Jensen
  2. Carsten Jensens forfatterskab

Carsten Jensens forfatterskab

Den danske forfatter og journalist Carsten Jensen er født i 1952. Han har udgivet en række romaner, kritiske essays, artikler og rejsebøger. Med rejsebøgerne Jeg har set verden begynde (1996) og Jeg har hørt et stjerneskud (1997) fik Carsten Jensen sit store folkelige gennembrud. Med romaner som Vi, de druknede (2006) og Den første sten (2015) er han blevet en af Danmarks mest læste forfattere, og romanerne er desuden blevet solgt til en lang række lande.

Carsten Jensen brød igennem som kritikker ved Politiken, bl.a. ved at forvandle tv-anmeldelsen til et tidskritisk øjebliksbillede. Hans artikler i samlingerne Sjælen sidder i øjet (1985), På en mørkeræd klode (1986) og Souvenirs fra 80'erne (1988) er sådanne kulturkritiske elektrochok. Romanen Kannibalernes nadver (1988) skildrer satirisk 1980'ernes narcissistiske kultur med den mandlige fortæller i rollen som erotisk opdagelsesrejsende, mens fortælleren i romanen Jorden i munden (1991) vil forstå sig selv gennem en rejse, han erindrer — et vigtigt motiv i det senere forfatterskab.

Essaysamlingerne Af en astmatisk kritikers bekendelser (1992) og Forsømmelsernes bog (1993) er præget af en personlig søgen efter moralske værdier i en dialog med litteraturen. Denne søgen finder et svar gennem den verdensrejse, Jensen beretter både sanse- og refleksionsmættet om i Jeg har set verden begynde (1996): At møde mennesket i det fremmede. Rejsen gennem Rusland, Kina, Cambodja og Vietnam former sig samtidig som en kulturkritisk refleksion over kommunismens fald. 1997 udkom Jeg har hørt et stjerneskud, der afslutter rejsen i Sydamerika. De to rejseskildringer fik umiddelbart klassikerstatus.

I to essaysamlinger omkring årtusindskiftet har han atter placeret sig som en central kritiker af tidsånden. Dagbogsessayene i År to og tre (1999) har et kærligt øje til barnet og et kritisk til dumhed og magtmisbrug. Oprøret mod tyngdeloven (2001), fortrinsvis artikler fra Politiken, kommenterer aktuelle tendenser og hændelser; det samme gælder Livet i Camp Eden (2004). Rapporteringen fra hans omfattende rejseaktivitet er videreført i Det glemte folk (2004) om karen-folkets kamp i det burmesiske grænseland. I 2010 udkom Ud – opdagelsesrejser 1978-2010, som består af genoptryk af Jensens rejsereportager gennem 32 år.

Romanerne Vi, de druknede (2006) og Sidste rejse (2007) har begge sit udgangspunkt i søfartsbyen Marstal. Den første er den store fortælling om fire generationer i 1800-tallets liv som sømænd. Carsten Jensen modtog i 2007 Danske Banks Litteraturpris for dette værk. Romanen er solgt til udgivelse i tyve lande og solgt i mere end en halv million eksemplarer. Sidste rejse handler om en malers kamp for at blive kunstner. I 2009 forfattede han sammen med Karsten Hermansen bogen Vi sejlede bare, som giver et indblik i de kilder, som ligger til grund for Vi, de druknede. I Den første sten (2015) er handlingen flyttet til et krigshærget Afghanistan. Romanen er en fortælling om, hvad krig gør ved mennesker, der lever tæt sammen i konstant livsfare, om venskaber, forræderi og katastrofer. Ved udgivelsen blev romanen rost til skyerne, og den er indtil videre solgt til otte lande.

Den første sten er rundet af Carsten Jensens mangeårige engagement i og interesse for Afghanistan. Med Krigen der aldrig ender (2016) giver Carsten Jensen og den norske dokumentarist Anders Hammer et aktuelt og mangefacetteret portræt af Afghanistan. Fjernt fra journalistikkens hovedveje skabes i en række enestående reportager et billede af et land i krigens vold. Krigen der aldrig ender er solgt til Norge og Sverige.