Det glemte folk - En rejse i Burmas grænseland
Udgivet 2004

Køb bogen

  1. Om bogen
  2. Det skrev pressen

Det glemte folk - En rejse i Burmas grænseland

"I 1984 besøgte jeg Burma og vendte hjem fortryllet og bedraget. Bag en afvæbnende kulisse af verdensfjernhed herskede et brutalt militærregime, men jeg så det ikke. Som årene er gået, er min følelse af en uindfriet gæld vokset, og så i sommeren 2003 fik jeg en uventet mulighed for at vende tilbage, ikke til de samme kulisser, jeg engang havde ladet mig bedrage af, men til hjertet af den burmesiske modstandsbevægelse, karen-folket i landets østligste provinser. Sammen med fotografen Elmer Laahne besøgte jeg i junglen de lejre og baser, hvorfra et glemt folk i mere end et halvt århundrede har ført sin kamp for frihed. Akkompagneret af monsunregnens dryppen og lyden af fjern mortérild fik jeg en enestående lejlighed til at mikroskopere en frihedskamp og dens paradokser: Midt i terrorens tidsalder overlever en guerilla, der endnu sætter idealer over drab og ikke kæmper for en frihed i xenofobisk isolation fra alle andre, men for retten til at leve som jævnbyrdig i et større fællesskab." - Carsten Jensen

Køb bogen