Souvenirs fra 80'erne
Udgivet 1988

  1. Om bogen

Souvenirs fra 80'erne

"Det er kritikerens særlige talent og opgave at gøre sig upopulær midt i behagekulturen og leve som eneboer midt i det fællesskab, der alligevel efterhånden kun består i publikummets passive pseudofællesskab."

Som kritiker og kommentator har Carsten Jensen været i hidsigt livtag med sin samtid firserne igennem. Souvenirs fra 80'erne er en række af hans kommentarer til tidens fænomener, fra længere overvejelser i tidsskrifterne Hug og Fredag, til de korte knivstik i aviser som Information, Politiken og Det Fri Aktuelt.

Her er artikler, der spænder fra Fremskridtspartiet til Afghanistan, fra rockmusik til sprogfornyelse, fra skrækfilm til smølfer, fra dansk politik til døden.

Først og sidst er det massemedierne og deres afstumpning af vores virkelighedsbillede, der må stå for skud i kortlægningen af et kortfristet, behagesygt årti.